Ordet traume betyder oprindeligt “sår”.

I traumeterapi beskriver det ikke kun en voldsom hændelse, men den måde kroppen og nervesystemet organiserer sig på, når en oplevelse bliver for overvældende til at blive bearbejdet naturligt.

Det er derfor ikke selve hændelsen, der afgør, om noget bliver traumatiserende – men hvordan krop og nervesystem reagerer på den.

Når en situation bliver:

• for voldsom

• for hurtig

• for uforudsigelig

• eller varer for længe

kan nervesystemet have svært ved at vende tilbage til regulering. Kroppen kan blive stående i en tilstand af alarm, spænding eller fastfrysning, selv længe efter at faren er overstået.

Traumer sætter sig i kroppen

Traumer lagres ikke kun som minder eller fortællinger.

Moderne forskning peger på, at traumatiske erfaringer i høj grad organiserer sig i kroppens reguleringssystemer – blandt andet i:

• muskeltonus og spændingsmønstre

• åndedrættets rytme

• nervesystemets beredskab

• kroppens forventning om fare

Derfor kan kroppen reagere med uro, angst eller fastfrysning i situationer, der objektivt set ikke er farlige.

Det er kroppens måde at forsøge at beskytte dig på.

Hjernen forudsiger – kroppen reagerer

Nyere neurovidenskab peger på, at hjernen hele tiden forsøger at forudsige verden ud fra tidligere erfaringer.

Hvis nervesystemet tidligere har været udsat for overvældende oplevelser, kan kroppen begynde at forvente fare – også i situationer hvor der egentlig er trygt.

Kroppen kan derfor reagere med:

• uro eller alarmberedskab

• spænding eller fastfrysning

• følelsesløshed eller tilbagetrækning

Disse reaktioner er ikke tegn på svaghed, men på at nervesystemet forsøger at beskytte dig.

Forskellige typer af traumer

Man taler ofte om flere former for traumatiske belastninger.

Choktraumer
Akutte hændelser som ulykker, overfald, operationer eller pludselige tab.

Udviklingstraumer
Gentagne erfaringer med utryghed, svigt eller manglende følelsesmæssig regulering i barndommen.

Komplekse traumer
Længerevarende belastninger eller en kombination af flere traumatiske erfaringer.

Fælles for dem er, at nervesystemet kan blive stående i en beskyttende reaktion, som fortsætter efter at faren er overstået.

Hvordan kan traumeterapi hjælpe?

I kropsorienteret traumeterapi arbejder man ikke kun med tanker og fortællinger, men også med kroppens sansninger og nervesystemets regulering.

Når kroppen gradvist oplever mere tryghed og stabilitet, kan nervesystemet begynde at opdatere sine forventninger og finde mere fleksibilitet.

Det kan føre til:

• mere ro i kroppen

• mindre alarmberedskab

• bedre søvn

• større følelsesmæssig stabilitet

• mere frihed i relationer og hverdagsliv

Traumeterapi hos BeritTerapi

Hos BeritTerapi arbejder jeg med kropsorienteret traumeterapi, hvor opmærksomhed på sansning, regulering og relation indgår som centrale elementer.

Tilgangen er inspireret af blandt andet Somatic Experiencing, NARM og nyere reguleringsforskning og samles i metoden Deep Containment®, hvor fokus er på at opbygge en stabil indre og relationel beholder.

Herfra kan kroppen gradvist være med mere af det, der tidligere var overvældende – uden at miste orientering eller kontakt.

Book en samtale

Hvis du genkender nogle af disse reaktioner, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg tilbyder traumeterapi i Næstved og online.