”Galoperende hjerte, hurtig eller svær vejrtrækning, tørhed i mund, sammensnøret hals, muskelsammentrækning, kvalme, svimmelhed og uro i kroppen overdøver al kontakt med omverden og indsnævrer synet og hørelsen til kun at fokusere på det, din hjerne ubevidst forudser som en trussel for dig. Intet andet har plads i din bevidsthed end truslen og lige pludselig kan det føles som om, at det handler om liv eller død.”
Vi har alle oplevede én eller flere af disse reaktioner i forskellige grader. For eksempel dengang vi skulle til eksamen, jobsamtale, møde med en eventuel ny kæreste, første gang du skulle i skole etc..
Men hvorfor opstår denne reaktion?
Vores hjerne er det dyreste organ vi har, forstået på den måde, at den bruger 20% af kroppens energistofskifte og ilt vi har til rådighed. Hjernen skal regulere og koordinere metabolismen effektivt for, at vi kan overleve. Hvis kroppen og organerne ikke virker effektivt, så har mennesket helt basalt ikke nok energi til at føre sine gener videre.
Når vi har ubehagelige oplevelser, der bliver til traumer, så bruges der store mængder af kroppens ressourcer, hvilket påvirker metabolismen. Denne påvirkning medfører, at hjernen vejer oplevelsen meget tungt i sin fremtidige forudsigelser.
Fra et metabolistisk synspunkt er det billigere, at forberede end at reagere. Derfor forbereder hjernen sig ved at genspille den traumatiske oplevelse igen og igen, hvilket styrker de neuronbindinger, der forudsiger. Hjernen gør dette for at undgå at overse en trussel.
Den bygger simpelthen en model af verden som et truende sted og den forbereder konstant kroppen på at kunne håndtere truslen om og om igen, hvilket igen bekræfter forudsigelserne.
Det skaber en spiral med en uhensigtsmæssig neural kodning i hjernen, hvor forskellige centre er stærkt forbundet.
De centret kan trigges af lyde, lugte, billeder, ordsammensætning mm. Som sætter dig i kontakt med ubehagelige oplevelse som medfører en fysisk ubehagelig reaktion.
Denne reaktion modsvarer ikke den reelle oplevelse i nuet men fortidens oplevelse som er hjernens måde at forberede.
Det autonome nervesystem (ANS)
Når en oplevelse sker for pludseligt, for hurtigt og er for meget så aktiveres det autonome nervesystem (ANS), der arbejder udenfor vores bevidste kontrol. ANS består af et sympatisk system ”speederen” og et parasympatisk system ”bremsen” som under normale omstændigheder hæmmer hjertets aktivitet og genopbygger kroppens ressourcer og energiniveau.
I den ubehagelige oplevelse står det sympatiske system for aktiveres hormoner som adrenalin og kortisol, der frigiver energi til kroppen, som gør Kamp eller Flugt muligt. Hjertets sammentrækningsevne og hastighed øges samt blodgennemstrømningen til hjerte, lunger og muskulatur for at kunne kæmpe maximalt eller flygte med lynets hast.
Er kamp eller flugt ikke muligt aktiveres det parasympatiske system samtidig og iværksætter en Frys tilstand, hvor ”bremsen” sender blod til musklerne og gør dem stive som den sidste overlevelsesmulighed. Systemet lukker ned.
Det betyder, at det sympatiske system er hyperaktivt når det parasympatiske system lukker ned, svarende til at man har en speeder og bremse i bund samtidig. I denne tilstand risikerer man en immobilisering og hjernen og kroppen fastholdes i en hyperaktiv tilstand. Dette kan opleves som uro i kroppen, tankemylder om farescenarier, søvnproblemer etc. Som ofte betegnes som angst eller depression.
Kamp, Flugt, Frys responsen er forbundet med et stort ressourcetab, som medfører ubalancer i metabolismen, hvilket igangsætter hjernen med at forbygge og forberede sig på lignende fremtidige farer.
SE terapi
I terapien arbejdes der med at åbne op for immobiliseringen og forløse fastlåst energi i ANS opnået på baggrund af enkelt stående akutte situationer eller udviklingstraumer. Begge dele kan føre til diagnoser som PTSD eller kompleks PTSD.
Forløst energi åbner op for kroppens naturlige flow og giver adgang til ”glemte” ressourcer, som nu kan bringes i spil på ny og give dig nye erfaringer med at være med dig selv og din krop.
Du vil genopdage trygheden i dig selv og erfare, at du kan bevare orientering i nuet og lære dine aktiveringstendenser at kende. Det sætter dig i stand til at regulere ANS i tide så du ikke retraumatiseres igen og igen.
En bredere orientering indadtil skaber en bredere orientering udadtil og giver dig mulighed for at opfatte og interagere med verden omkring dig på nye måder. De nye erfaringer tilegnes i et sammenspil af inputs fra sanser og følelser, som danner nye tanker og dermed nye fortællinger om dig selv.
Det danner med tiden grundlag for nye og mere behagelig automatikker som hjernen kan benytte i sine forudsigelser af fremtiden. Hjernen bliver i stand til at bygge en model af verden som et rart sted at være med et reguleret ANS og en metabolisme i balance. Hjernens forudsigelse bekræftes igen men nu med en hensigtsmæssig spiral, der giver plads til at leve livet. Du vil blive i stand til at opleve- og se situationer med et sæt nye briller fremfor at se verden igennem de gamle ridsede.
Jeg møder ofte mennesker med diagnoser som angst, depression, borderline og PTSD men jeg har aldrig stødt på, at der under diagnosen ikke ligger et traume. Derfor mener jeg, at det er afgørende, at man begynder at kigge på om der er tale om et eller flere traumer, der kan ligge til grund for symptomerne inden man diagnostiserer.
Du er velkommen til at kontakte mig på mail mail@beritterapi.dk eller tlf. 61 26 36 93.
Traumeterapeut Næstved
Beritt Bie Lillethorup